. .Andagt - - 30. September

Fra andagtsbogen: "I Guds hånd" af Herbert Neimanas



"Salig den, hvis overtrædelse er forladt, hvis synd er skjult"
Salme 32:1

Hver eneste af os har mange gange og på mange måder overtrådt Guds bud. Derved har vi gjort os skyldige og krænket Gud i hans inderste væsen. Synden skyld er en tung byrde, som berøver os vor fred og glæde, og gør livet svært for os.
Det ville være forfærdeligt, hvis der ikke fandtes en vej ud af denne fortvivlende tilstand.

Dagens ord viser os, at det er muligt at opnå forladelse for synd. ”Salig den, hvis overtrædelser er forladt, hvis synd er skjult” Grundlaget for syndsforladelsen er Jesu soningsdød på korset. Han gik frivilligt ind under dommen i vort sted. Han tog alverdens had og løgn, urenhed, bitterhed og uretfærdighed på sig. Med sin lidelse og død betalte han for enhver synd. Med sit blod købte han os fri fra dommen og den straf, der ventede os. Jesus er en virkelig Frelser, som kan frelse os fra virkelige synder.

Grundlaget for syndsforladelsen er altså i orden. Gud viser os ikke blot synden, han formår også at befri os fra den. Han opfylder sut løfte: ”Jeg sletter som tåge din misgerning og som en sky dine synder” Esajas 44:22.

Men noget mangler endnu fra din side! Du må være villig til at give ham din synd og bryde med den. Der er ikke tale om en præstation fra din side, du skal blot holde op med at undskylde synden og dækker over den. Du skal sige ham hele sandheden. Og så må du tro, at du er ren overfor Gud. Så ren, som om du aldrig havde syndet. Nu er du gældfri hos Gud, fordi din synd er skjult – slettet ud ved Jesu blod. Du skulle have betalt, men kunne ikke. Derfor betalte han.


RoseniusNet.dk
14.August 2005